Cafe
I museumscaféen kan man købe: kaffe, te, kager/desserter, lette frokostretter og drikkevarer.
Medbragt mad må nydes udenfor eller i cafeen (ved køb af drikkevarer og hvis der er plads).
I cafeen kan vi have selskaber op til omkring 55 personer, hvor vi kan tilbyde vores specielle arrangementer: et kort foredrag på halv time om Hessels historie samt formiddagskaffe, frokost eller eftermiddagskaffe.
Ring og hør nærmere. Hvis I er flere, er det en god idé at bestille i forvejen.

I sommermånederne udstiller Hessel væverne deres fine arbejder i cafeen. Her kan man også få oplysninger om laugene på Hessel og se eksempler på håndværk.
I et hjørne har vi en touchskærm, hvor man kan læse om Hessels historie, hvad enten det er de gamle folketællinger, politiprotokollen om tjenestepigen, der fødte i dølgsmål eller om den gamle kilde på Louns halvøen.
Museumsbutik
I museumsbutikken har vi lervarer, håndlavede børster, trævarer, gammeldags kort, vævede ting, snapsebøger, bøger om Hessel og andre historiske bøger, honning fra Louns halvøen, gammeldags legetøj, slikkepinde, is og anden slik.
Vi sælger en mørk øl: Hessel Godtøl, og en frokostøl: Hessel Høstøl.
Vi har Hessels egne snapse: ”Hessel bitter ” og “Studedrivernes Dram”, samt Snapserutens snaps.
Cafepriser for grupper (husk at bestille i god tid):
Frokost (ex drikkevarer)
Entré, tre rugbrød med pålæg – 50 kr +115 kr (165 kr person)
(Rugbrød: sild + karrysalat, studespegepølse og ost pr styk 39 kr.)
Entre, varme frikadeller med kold kartoffelsalat m. rugbrød og surt – 50 kr + 75 kr (125 kr pr person)
Entré, varme frikadeller med flødekartofler i fad – 50 kr + 75 kr (125 kr pr person)
Eftermiddagskaffe:
Entré, kaffe, bolle, kringle eller lagkage – 50 kr + 25 kr + 30/40/50 kr.
Gruppemenu:
Formiddagskaffe:
Entré, kaffe, bolle – 50 kr + 25 kr + 30 kr (105 kr pr person).
Se fødevarestyrelsens nyeste rapport på cafeen her .