Pressemeddelelse 11.august

Renovering af stuehuset på Museet Herregården Hessel
Herregården Hessel er en af de sidste firlængede, stråtækte herregårde i Danmark. Herregårdens historie går tilbage til middelalderen, hvor den nævnes første gang i 1391. Stuehuset er fra tiden efter 1702, hvor en brand tog stuehus og staldene. Branden opstod, da der skulle brygges øl til jul, og maltkøllen blev for varm og tændte ild i stuehuset. Gennem tiderne er stuehuset ændret bl.a. gjort længere i begge ender, og bindingsværket er udskiftet med mursten.
Nu er der problemer med muren ud mod gårdspladsen, som langsomt skrider ud. Væggen slår revner. Det skal stoppes og derfor sker der i efteråret 2025 en renovering af stuehuset. I denne uge blev stråtaget fjernet og dernæst skal specialister få stabiliseret muren. Til sidst lægges nyt stråtag på hele stuehuset. Byggeprocessen er fra august til november 2025. Stuehuset er klar til besøg i museets juleweekend 22. og 23. november.
Museet er åbent og det er muligt at følge med i denne proces fra gårdspladsen, men der er ikke adgang til stuehuset. På åbningsdage fortælles dagligt kl. 13 historien om Hessel og denne renovering. Det er en unik chance for at se, hvordan et stråtag lægges, så stuehuset kan holde i mange, mange år endnu.
Renoveringen koster op mod 3 mill. og er kun mulig pga. økonomisk støtte fra Aage og Johanne Louis- Hansens Fond, Vesthimmerlands Kommune, Brebølfonden og Melsenfonden.
Yderligere